BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
To pædagogmedhjælpere til Bækkehøj Børneunivers
To af vores unge dygtige pædagogmedhjælpere søger ind på pædagogstudiet og derfor søger vi to nye pædagogmedhjælpere fra 1. august 2023.
Kan du nikke genkendende til følgende udsagn, er jobbet som pædagogmedhjælper i Bækkehøj Børneunivers måske noget for dig:
- Har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år.
- Elsker at lege, spille spil og tumle på legepladsen/i motoriksalen
- Har mod på at udvikle sig/lære nyt og være en del af et spændende fagligt fællesskab
- Overvejer en pædagogisk uddannelse i fremtiden
Bækkehøj Børneunivers i Skjern søger en anerkendende og omsorgsfuld pædagogmedhjælper, som brænder for pædagogisk arbejde med børn i alderen 0-6 år.
I Bækkehøj Børneunivers er vi den 1. august 26 vuggestuebørn, 52 børnehavebørn og 20 engagerede pædagogiske medarbejdere.
Vi arbejder med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og Ringkøbing-Skjern Kommunens Fælles Børne og Ungesyn.
Vi søger en nærværende og aktiv kollega som
- har blik for barnets perspektiv
- har forståelse for relationer og samspillets betydning i forhold til barnets trivsel og udvikling
Stillingerne er på 30 timer pr. uge med tiltrædelse 1. august eller efter aftale. Stillingernes timer kan være placeret både i vuggestuen og børnehaven.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Du er velkommen til at få yderligere oplysninger om jobbet, ved henvendelse til Dagtilbudsleder Lene Krongaard Petersen på 2058 3950.
Frist for ansøgning er d. 20. juni 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. juni i tidsrummet 14.00-16.00.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Bækgårdsvej 33, 6900 Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rksk-v2.career.emply.com/ad/2-paedagogmedhjaelpere-til-baekkehoj-borneunivers/csmud5/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842623