Har du lyst til at arbejde i en vuggestue, hvor du hver dag har mulighed for at gøre en positiv forskel for en flok skønne børn, så skal du læse med her.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der kan begynde den 1. februar 2025. Stillingen er en 35 timers stilling.
Solstrålen Tarm er et kommunalt dagtilbud, der i 2024 er normeret til 46 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Dagplejen i Tarm er tilknyttet Solstrålen, og sammen med et andet dagtilbud, Klatretræet, udgør vi enheden Tarm Dagtilbud.
I Solstrålen Tarm har vi gode fysiske rammer inde og ude. I vuggestuen gør vi os umage for at etablere gode omsorgs-, lege- og læringsmiljøer for de 0-2 årige, og vi ser store fordele i, at vi har børnehave og vuggestue i samme hus.
I Solstrålen Tarm arbejdes ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn. Der arbejdes ud fra en systemisk, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, alle børn skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi arbejder med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan. Vi arbejder med KIDS som et redskab til vurdering og udvikling af kvalitet i daginstitutioner. Omsorgsbegrebet og forældresamarbejdet er vigtige opmærksomhedsområder i vuggestuen.
Din profil:
- Du holder af samværet med børn
- Det er naturligt for dig at møde børn tillidsfuldt, omsorgsfuldt, anerkendende og ressourcefokuseret
- Du er positiv, imødekommende og nærværende
- Du er aktiv, igangsættende, har masser af energi og gå-på-mod
- Du er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega
- Du er åben over for at lære og for at udvikle på din pædagogiske praksis
- Det er ikke et krav, men det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet med børn
Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor:
- Fleksibilitet blandt andet betyder, at det er naturligt, at vi ofte hjælper hinanden på tværs af stuerne, når der er behov for det.
- Vi værner om gode rammer for leg, trivsel, udvikling og læring
- Vi er imødekommende, nysgerrige og ordentlige ift. forældre, samarbejdspartnere og hinanden
- Vi vil være gode til det vi laver, og bliver det blandt andet ved at ”spille hinanden gode”
Der er ansøgningsfrist den 13.12.24 kl. 8, og samtaler forventes afholdt den 17.12.24.
Du er velkommen til at få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig hos enhedsleder Helle Sandkvist på telefon 20653308.
Løn efter gældende overenskomst. Vi indhenter børneattest inden ansættelse i stillingen.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune, Lønhøjvej 38, 6880 Tarm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154915