Har du lyst til at blive en del af et dynamisk produktionsteam i en hverdag, hvor tempoet kan være højt? Har du erfaring som truckfører? Har du hænderne skruet rigtigt på og flair for at reparere maskiner? Så er jobbet som produktionsmedarbejder på vores kartoffelsorterecentral i Lyne måske noget for dig.
Du bliver en del af vores dynamiske produktionsteam, som sorterer læggekartofler til hele verden.
I teamet er samarbejde og fleksibilitet en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder i et sæsonbetonet miljø, hvor tingene til tider går stærkt, så det er vigtigt, at du er positiv, fleksibel, løsningsorienteret og drives af at se muligheder.
Den daglige drift i sorterecentralen forudsætter, at maskinerne kører optimalt. Det bliver dit ansvar at foretage vedligehold og mindre reparationer på vores maskiner. Vi forventer derfor, at du har mekanisk flair og kan hjælpe med at holde produktionen kørende, når der opstår tekniske udfordringer. Truckkørsel vil også være en del af dit arbejde, så det er derfor en forudsætning, at du har truckcertifikat.
Danespo er en virksomhed i udvikling, og du vil du få mulighed for at bidrage til forbedringer i produktionen samt deltage i projekter, der er med til at udvikle og optimere vores drift.
Vi tilbyder en alsidig hverdag med frihed til at tage ansvar og mulighed for at gøre en forskel i den daglige drift. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og et produktionsteam, hvor man hjælper hinanden.
Dit arbejdssted vil være Lyne, Tarm.
Bliv del af en velkonsolideret forædlingsvirksomhed
Du bliver del af en stærk og velkonsolideret virksomhed, med gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø.
Danespo er en unik arbejdsplads, hvor omgangstonen er afslappet, og kollegaer løser opgaverne sammen. Vores fælles værdier er Commitment, Development, Responsibility og Trust.
Om virksomheden
Danespo A/S er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for forædling af kvalitetskartofler.
Virksomheden eksporterer læggekartofler og genetik til mere end 60 lande i verden. Danespo har kontor og udviklingsafdeling i Give, sorterecentraler flere steder i Danmark samt datterselskaber i Sverige, Tyskland og Holland. Der er 60 ansatte.
Danespo A/S er ejet af Groupe Florimond Desprez.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Danespo A/S Lyne, Glibstrupvej, 6880 Tarm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/46fd7345-50d6-4a11-b5bc-4b086535c6ec