Controller med projektforståelse og potentiale til mere

Profilbillede
dato

Motiveres du af at udvikle en nøglefunktion i hjertet af virksomhedens projektstruktur, og har du potentiale til at tage det til næste niveau? Så er du den Controller, vi søger til ST Skoleinventar.

ST Skoleinventar har siden 1949 udviklet, produceret og leveret indretningsløsninger i høj kvalitet til den danske undervisningssektor. Udover at levere inventar til undervisningssektoren i Danmark, er ST Skoleinventar også repræsenteret i både Norge og England.

I 2021 tog ST Skoleinventar de første væsentlige skridt mod en ny og særdeles ambitiøs strategi for virksomhedens fremtidige udvikling. Dette indebærer blandt andet at virksomheden er gået fra at være en produktionsvirksomhed, til at de i dag er og agerer som en projektorienteret virksomhed i hele processen fra salg til levering. Strategien har tilført en positiv udvikling og vækst, og som Controller bliver du en vigtig nøgleperson, der skal bidrage til udførelsen af den videre strategi og udvikling.

Om stillingen
Stillingen som Controller hos ST Skoleinventar er nyoprettet, og du får dermed mulighed for at skabe stillingens indhold. Du bliver en vigtig nøgleperson i virksomhedens i projekt- og stadeopgørelser samt den løbende KPI-rapportering til ledelse og bestyrelsesformand.

Herudover vil dine opgaver blandt andet omfatte:

  • Controlling af projekter samt stadeopgørelser i samarbejde med projekt- og montageledere
  • Opgørelser af igangværende arbejder (IGVA) til månedsafslutninger
  • Deltage i udarbejdelse af månedsrapporter, årsrapporter og budgetter sammen med CFO
  • Månedlige afstemninger, analyser og rapporteringer
  • Definerer struktur over output ved brug af Power BI
  • Deltage i løbende opfølgning af debitorer og faktureringsplaner
  • Assistere CFO’en i optimerings- og effektiviseringsprojekter
Du bliver en del af en økonomiafdeling bestående af dygtige og erfarne medarbejdere, der står klar til at byde dig velkommen. Du vil få direkte reference til virksomhedens CFO.

Om dig
Vi forestiller os, at du kommer med en solid baggrund inden for revision (evt. med en HD), bogholderi eller regnskab med fokus på controller-opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eller med en produktions- eller projektorienteret virksomhed og har kendskab til IGVA.

Vi ser gerne, at du har erfaring med ERP-systemer og kendskab til Power BI. Du skal have stærke Excel-færdigheder samt have kendskab til at arbejde med pivottabeller. Du har en skarp forretningsforståelse og en god forståelse for processerne i en projektorienteret virksomhed samt ønsker at være med til at optimere forretningsgange.

Vi forestiller os desuden, at du som profil har:

  • Et naturligt drive og høje ambitioner
  • Lyst til at indgå i og kommunikere projekter på tværs af afdelinger
  • Sans for detaljen og en struktureret tilgang til opgaver
  • Evnen til naturligt at udfordre organisationen
  • En nysgerrig tilgang til processer, opgaver og projekter
  • Generelt stærke IT-kundskaber
  • Er omgængelig og agil
ST Skoleinventar tilbyder
Som Controller tilbydes du et spændende og udfordrende job, hvor du vil komme til at få en helt central rolle i ST Skoleinventars fremtidige succes, samt får muligheden for indflydelse på den fremtidige struktur og retning. Du kommer til at indgå i et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med 60 dedikerede kollegaer.

Er det dig, der skal med på holdet?
Career varetager rekrutteringsprocessen for ST Skoleinventar. Hvis stillingen lyder som noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned så snart jobbet er besat.

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke ansøgninger og CV på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Steen Steensgaard Andersen, på telefon 61 630 711.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Gamle Kongevej, 6880 Tarm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020979

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet