Ergoterapeut Skjernåskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skjernåskolen søger ergoterapeut på 33 timer, - fordelt på 40 skoleuger med 37 timer. 

Skjernåskolen er en specialskole i Ringkøbing-Skjern Kommune, som formidler specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, funktionsnedsættelser, autisme og ADHD. 

Vi søger en ergoterapeut til vores elever med multiple funktionsnedsættelser.

Klassen består af 7 elever fra 0. – 9. klasse.
Se de nærmere beskrivelser af enhederne på vores hjemmeside; https://skjernaaskolen.aula.dk/hvem-er-vi 

 

Vi ønsker en ergoterapeut for bl.a. at styrke elevernes sansemotoriske læring og udvikling i en undervisningskontekst.

Du skal sammen med teamet kunne se elevernes næste mulighed for læring, elevernes behov sansemotorisk træning, stimuli, skærmning og behov for kompenserende hjælpemidler i læringssituationer.

Derfor søger vi en ergoterapeut med stærk faglig viden, evne til at formidle denne til kollegaer gennem praksis og mødevirksomhed og iværksætte handlinger, så teamet sammen kan sikre eleverne den bedste læring og udvikling. 

Som ergoterapeut vil du både skulle understøtte og deltage i praksis i undervisningen, samt være en lille del af vores SFO. Du vil indgå i et team af lærere, pædagoger, pæd. assistenter, fysioterapeuter, som sammen håndtere en skolehverdag for eleverne.

Du søger en stilling på en skole, hvor vi kontinuerligt udvikler vores undervisning og pædagogiske tilgang, med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles Børne- og ungesyn, Low Arousal og vores fælles pædagogiske platform https://skjernaaskolen.aula.dk/indsatsomraader

 

Kerneopgaven på Skjernåskolen er, at sikre alle vores børn og unge en lærende og udviklende hverdag. 
Ledelsesteamet understøtter fagpersonalet, og skaber de bedst mulige vilkår for udførsel af kerneopgaven, blandt andet gennem supervision, feedback- og læringssamtaler. Vi underviser ud fra elevernes forudsætninger, hvor vi har fokus på elevernes læring og udvikling gennem synlige og målbare mål for undervisningen. Vi har tydelige normer for vores virke som skole, og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene og deres forældre. Vi har den sociale kapital på dagsordenen i vores organisation, for at understøtte det gode arbejdsmiljø.

Vi er organiseret i enheder, hvor vi arbejder tværfagligt i professionelle lærende fællesskaber. Vi har tilrettelagt vores hverdag med mulighed for både individuel og fælles forberedelse gennem planlagt mødevirksomhed. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, hvor der blandt andet er mulighed for at placere noget af sin arbejdstid derhjemme, efter nærmere aftale.

I tilknytning til undervisningsdelen er der oprettet en selvstændig skolefritidsordning, og i forbindelse hermed en specialklub for overbygningens elever. 

Skolen har fællesledelse med Specialbørnehaven og den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse/STU-huset i Tarm. 

Enhederne arbejder i det daglige sammen om børnenes udvikling. I alt er der ca. 155 børn og unge i alderen 0-25 år og 100 ansatte.

Forud for endelig ansættelse indhenter Ringkøbing-Skjern Kommune referencer. Der bliver indhentet børneattest og straffeattest på den der ansættes. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.

Ansøgningsfristen er søndag d. 13. august

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag d. 24. august i tidsrummet 11.00 – 15.00. 

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 

A enheden, Pædagogisk afdelingsleder, Heidi Christiansen 25564156


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune, Klostervej 65, 6900 Skjern

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rksk-v2.career.emply.com/ad/ergoterapeut-skjernaskolen/3gis1q/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883498

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet