Fysioterapeut Skjernåskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fysioterapeut på Skjernåskolen. 

Skjernåskolen søger en fysioterapeut i et barselsvikariat på 30 timer ugentligt i perioden start 1. august 2023 – 16. feb. 2024 

Skjernåskolen er en specialskole i Ringkøbing-Skjern Kommune, som formidler specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, funktionsnedsættelser i mindre og større grad, autisme og ADHD. Tilknyttet skolen er også en specialbørnehave.

Stillingen indgår i undervisningsrelateret fysioterapi rundt i forskellige klasser, særligt i klasserne, hvor eleverne har multiple funktionsnedsættelser. Nogle børn/elever vil også have indv. fysioterapi/træning i skolens fysioterapi.

Derudover samarbejdes tæt med fysioterapeutkollega omkring andre elever og børnehavens børn. 

Vi søger en fysioterapeut inden for børne-skoleområdet som:

  • Møder elever og kollegaer anerkendende og kan se hensigterne bagom en adfærd 
  • Er bevidst om egne kompetencer og sætter dem i spil i en tværfaglig personalegruppe til fordel for elevernes/børnenes udvikling og læring
  • Er kreativ, omstillingsparat og nysgerrig på muligheder, der kan udvikle eleverne/børnene
  • Har lyst til at arbejde med elever med multiple funktionsnedsættelser
  • Har kendskab til hjælpemidler, der kan forbedre elevernes forudsætninger i en undervisningskontekst

Du søger en stilling på en skole, hvor vi kontinuerligt udvikler vores undervisning og pædagogiske tilgang, med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles Børne- og ungesyn, Low Arousal og vores fælles pædagogiske platform https://skjernaaskolen.aula.dk/indsatsomraader

Kerneopgaven på Skjernåskolen er, at sikre alle vores børn og unge en lærende og udviklende hverdag. Ledelsesteamet understøtter fagpersonalet, og skaber de bedst mulige vilkår for udførsel af kerneopgaven, blandt andet gennem supervision, feedback- og læringssamtaler. Vi underviser ud fra elevernes forudsætninger, hvor vi har fokus på elevernes læring og udvikling gennem synlige og målbare mål for undervisningen. Vi har tydelige normer for vores virke som skole, og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene og deres forældre. Vi har den sociale kapital på dagsordenen i vores organisation, for at understøtte det gode arbejdsmiljø.

Vi er organiseret i enheder, hvor vi arbejder tværfagligt i professionelle lærende fællesskaber. Vi har tilrettelagt vores hverdag med mulighed for både individuel og fælles forberedelse gennem planlagt mødevirksomhed. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, hvor der blandt andet er mulighed for at placere noget af sin arbejdstid derhjemme, efter nærmere aftale.

I tilknytning til undervisningsdelen er der oprettet en selvstændig skolefritidsordning, og i forbindelse hermed en specialklub for overbygningens elever. 

Skolen har fællesledelse med Specialbørnehaven og den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse/STU-huset i Tarm. 

Enhederne arbejder i det daglige sammen om børnenes udvikling. I alt er der ca. 155 børn og unge i alderen 0-25 år og 100 ansatte.

Forud for endelig ansættelse indhenter Ringkøbing-Skjern Kommune referencer. Der bliver indhentet børneattest og straffeattest på den der ansættes. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.

Ansøgningsfristen er søndag den 25. juni 2023.

Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 28. juni i tidsrummet 9.00 – 12.00. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til pædagogisk afdelingsleder Heidi Uhre Christiansen 25564156.

 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=aa15309d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ringkøbing-Skjern Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ringkøbing-Skjern Kommune - Skjernåskolen, Klostervej, 6900 Skjern

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=aa15309d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853145

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet