Meldgaard har i mange år sorteret og håndteret affald, jord og genbrugsprodukter. I dag har vi miljøcentre/modtageanlæg i bl.a. Kolding, Klintholm, Herning, Tarm og posesortering i Aalborg. Afdelingerne har været igennem en kraftig udvikling med masser af nye aktiviteter i en spændende branche.
Hovedaktiviteterne på pladserne er håndtering af jord, have/park affald, organisk affald og øvrige affaldsfraktioner, der kommer ind på de forskellige pladser. Vi har en uformel omgangstone, med gensidig respekt for hinanden og har med udgangspunkt fra kontoret i Kolding tæt kontakt med alle modtageanlæg samt vores hovedkontor i Aabenraa. Vi er et stærkt team med en ambition om at have tilfredse kunder og levere kvalitet hver gang.
Jobbet
Vi søger en maskinoperatør til primært at håndtere og sortere glas/metal fraktionen på vores nyetablerede plads i Tarm.
Opgaven spænder vidt, lige fra sortering igennem rundsortere, udskillelse af metaller over en hvirvelstrømsmagnet, vask af glas samt forefaldende opgaver.
Du vil indgå i et team med dine kollegaer fra pladsen i Fasterholt, samt der må påregnes kørsel til andre pladser i jobbet.
Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiden vil ligge mellem kl. 7 – 16.
Du vil blive en del af et lille team, hvor vi er hurtige til at træffe beslutninger og få opgaverne løst.
Om dig
Du har interesse og god forståelse for teknik samt maskiner og deres funktion. Dine hænder er skruet godt på, og du har erfaring eller interesse for kørsel af entreprenør eller landbrugsmaskiner. Du elsker nye udfordringer, er omstillingsparat, vil gerne lære nyt og er en fighter af natur. Du tager ejerskab i dit job og brænder for at gøre en forskel.
Det er samtidig vigtigt at du:
- Har kørekort kategori B
- Har erfaring med entreprenør maskiner og især gummiged
- Procesforståelse
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig er en god teamplayer
- Er fleksibel hvad arbejdsopgaver og arbejdstid angår
Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Bent Andersen på tlf. 2775 2206.
Eller send os din ansøgning via: Søg stillingen senest den 1. januar 2025.
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Meldgaard Miljø I ApS, Askelund, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161270