BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Går du med en drøm om at arbejde med værdig ældrepleje, så er det lige dig vi står og mangler.
Hvad søger vi
Vi søger en sygeplejerske, der ønsker at arbejde med personcentreret omsorg, hvor borgerens ønsker og mål er omdrejningspunktet for pleje og behandling. Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at arbejde i et komplekst klinisk felt, der omfatter både forebyggende, sundhedsfremmende, rehabiliterende og pallierende sygepleje.
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer eller efter aftale – primært dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.
Hvem er du?
Du er sygeplejerske, gerne med nogle års erfaring. Du skal være stærk i din grundlæggende sygepleje og besidde organisatoriske kompetencer i forhold til at tilrettelægge og udføre selvstændige borgerbesøg, samt være i stand til at prioritere og koordinere sygeplejen i samarbejde med sundhedsvæsenets øvrige aktører og kollegaer i egen enhed. Du må gerne være en sygeplejerske, der er teamplayer og som ønsker at indgå i det stærke faglige fællesskab, vi har i Tarm-Hemmet Hjemmepleje. Med andre ord er du:
- Uddannet sygeplejerske med eller uden erfaring fra hjemmesygeplejen
- Du har et positivt menneskesyn, er empatisk, lyttende og har humoristisk sans
- Du har gå på mod, arbejder relations skabende og er udadvendt
- Du sætter pris på tværfagligt samarbejde og kan give sparring i et tværfagligt team
- Du har kørekort
- Du har lyst til at blive vores nye kollega
Hvem er vi
Tarm-Hemmet Hjemmepleje er en integreret hjemmeplejeenhed med ca. 100 ansatte. Herunder både sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi er opdelt i 2 grupper i dagvagt, 1 sygeplejegruppe og 1 aften- og nattevagtsgruppe.
Vi stræber efter at skabe det gode liv for alle borgere og arbejder målrettet med at skabe sammenhængende borgerforløb. Vi arbejder ud fra Ringkøbing-Skjern kommunes værdier: Vi er ordentlige, Vi er nysgerrige og Vi handler. Vi møder borgere, kollegaer og samarbejdspartnere med respekt, ligeværdighed og dialog. Vi arbejder systematisk med borgersikkerhed og kvalitetssikring og vi har fokus på løbende faglig udvikling.
Hos os arbejder sygeplejerskerne med klinisk lederskab, meget selvstændigt og samtidig er vi gode til at sparre med hinanden. Vi arbejder med at sikre psykologisk tryghed og har et godt og tæt samarbejde alle faggrupper imellem.
Vi vil gerne kendetegnes ved faglighed, professionalitet, ligeværd og ordentlighed.
Vi prioriterer at styrke hinandens arbejdsglæde ved hjælpsomhed, imødekommenhed, nærvær og dialog. Vi tilrettelægger individuel introduktion afhængig af kompetencer og erfaring.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår ud fra gældende overenskomster.
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, kan du kontakte følgende:
Gruppeleder Anette Madsen tlf. 20183261
Konstitueret enhedsleder Britt Linnebjerg tlf. 25519946
TR Annette Poulsen tlf. 20734039
Når stillingen er besat, fjernes opslaget fra siden.
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at ansøgninger sendes elektronisk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" herunder. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c051eabe)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ringkøbing-Skjern Kommune - Tarm-Hemmet Hjemmepleje, Torvegade, 6880 Tarm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980060