BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der søges en klinikansvarlig cheflæge til Regionsklinikken Skjern.
Region Midtjylland åbnede den 22. juni 2023 en almen lægeklinik i Skjern. Klinikken blev etableret på meget kort tid, da 7.600 borgere i området stod uden læge, efter den tidligere klinik var ophørt med dags varsel. Regionen har overtaget den tidligere kliniks personale og inventar og har gennem samarbejde med personalet og PLO Midtjylland formået at få klinikken i drift igen i form af en ny regionsklinik. Regionsklinikken Skjern er åbnet i samme lokaler som det tidligere lægehus lå i. Stort set alle de ansatte fra den tidligere klinik, har valgt at fortsætte i Regionsklinikken, så patienterne er fra første dag blevet mødt af velkendte ansigter. Klinikken er på alle måder klar til at se fremad og starte et nyt kapitel sammen med både ansatte og patienter.
Der mangler dog en vigtig person i Regionsklinikken – og vi håber det er dig!
Vi søger en speciallæge i almen medicin til ansættelse som klinikansvarlig cheflæge. Du vil få ansvaret for den daglige drift sammen med en dygtig og erfaren praksismanager, der kender klinikkens personale og arbejdsgange indgående. Derudover vil du være flankeret af en administrativ leder, der er IT-ansvarlig og står for bogholderi. Du vil desuden indgå som behandlende læge med direkte patientkontakt.
Som klinikansvarlig cheflæge får du det lægefaglige ledelsesansvar og funktionsledelse for klinikken. Det formelle ansættelsesmæssige personaleansvar beror hos Koncernøkonomi i Region Midtjylland. Den daglig ledelse er dit ansvar.
Vi forventer, at du arbejder for at
- sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling og patientpleje
- sikre den løbende dokumentation af afdelingens opgaver, produktion og kvalitet
- sikre bedst mulig ressource udnyttelse og stimulerer til godt samarbejde lægefagligt og tværfagligt
- efter- og videreuddannelse af det lægefaglige personale og andre personalegrupper
- videreføre organisationens værdier: Dialog, dygtighed og dristighed.
Organisatorisk er klinikken tilknyttet Koncernøkonomi i Region Midtjylland hvilket betyder, at du organisatorisk referer til Koncernøkonomi.
En regionsklinik som denne er ny for regionen og erfaringsgrundlaget med denne kliniktype er beskedent. Vi håber derfor, at du har lyst og mod til at være med til at bygge broer og lægge skinner efterhånden som klinikken udvikler sig.
Der er gode muligheder for at være med til at præge opbygning og drift af en lægeklinik i utraditionelle rammer. Klinikken er oprettet for at dække et akut opstået behov for at sikre lægehjælp til patienterne, men ambitionerne er store og målet er, at skabe en veldrevet og effektiv klinik, der leverer lægehjælp af høj kvalitet til borgerne i området. En klinik der har fokus på at skabe et godt samarbejde med hospitaler, kommuner og øvrig praksissektor i nærområdet.
Klinikken skal være kendt for en høj service der sætter patienterne i centrum med afsæt i et højt fagligt niveau og en populationsorienteret tilgang til opgaven som lokalområdets lægepraksis.
Regionsklinikken er en midlertidig løsning. Regionens fortrukne model, for at sikre almen lægehjælp til borgerne, er lægeklinikker drevet af praktiserende læger efter overenskomst mellem regioner og praktiserende lægers organisation. Det gælder også for klinikken i Skjern.
Vi har brug for en klinikansvarlig cheflæge, som kan og vil medvirke til at opfylde ambitionerne.
Vi vil sætte pris på, at
- du har erfaring med drift af almen lægeklinik
- du kan se dig selv i rollen som frontfigur og leder af en stor utraditionel ejet lægeklinik
- du har ambitioner på almen lægefagets vegne og ser det som klinikkens fineste formål at sikre patienterne den optimale behandling, ikke blot i lægeklinikken med også i samspillet med de øvrige dele af det samlede offentlige sundhedsvæsen.
- du kan lide at gå arbejde, er omgængelig, ærlig og formår at skabe tillid og bæredygtige relationer til ansatte, kollegaer og samarbejdspartnere
- du tager arbejdet alvorligt på en uhøjtidelig og ansvarsfuld måde
Klinikken er i lighed med PLO klinikker pålagt vagtforpligtigelse. Der er tilknyttet et antal vagtsæt til klinikken. Vagtsættene er indtil videre udliciteret til et privat vikarbureau for at give klinikkens læger mulighed for at være mest muligt tilstede i dagtiden.
Klinikken er godkendt til at have uddannelseslæger og der er flere af de fastansatte læger, der er uddannet tutorlæger. Der er forhåbning om, at klinikken fra efteråret 2023 igen kan byde uddannelseslæger velkomne.
Regionsklinikken Skjern vil være en arbejdsplads præget af et godt og varmt arbejdsmiljø, hvor der plads til både humor og alvor. Hvor alle gensidigt støtter og løfter hinanden i at bruge faglighed og viden bedst muligt, først og fremmest til gavn for patienterne i klinikken.
Aktuelt arbejdes der med teamledelse i klinikken, der også lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde.
Vi forsøger i vid udstrækning at tilgodese den enkeltes ønsker i forhold til arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse samt arbejdets indhold.
Der er mulighed for kompetenceudvikling i klinikken og relevant kursusaktivitet inden for regionens rammer.
Du bliver en del at det lægefaglige tilbud i klinikken og kan forvente, at god del af din arbejdstid består i direkte patientbehandling.
Den øvrige del af din arbejdstid udfyldes med administrative og strategiske ledelsesopgaver, hvor igennem du kan være med til at præge udviklingen af en ny og spændende klinik med et dedikeret og engageret personale.
Regionsklinikken Skjern har pr. aktuelt tilmeldt ca. 6.700 patienter og der er tilknyttet ca. 4 lægekapaciteter. Aktuelt deles lægearbejdet mellem 5 fastansatte læger. Alle læger er ansat på deltid. Der er desuden på timebasis tilknyttet andre praktiserende læger.
Klinikken fungerer i tidssvarende lyse lokaler med eget stort konsultationsrum til hver læge, og er placeret midt i Skjern by.
Der er regionsansat klinikpersonale omfattende flere faggrupper primært sekretærer og sygeplejersker.
IT-platformen der anvendes i klinikken er XMO.
Ansøgning bør indeholde beskrivelse af kompetencer inden for de 7 lægeroller, der vil danne basis for den lægefaglige vurdering.
Ansættelse pr. 1. oktober eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: 23. august 2023
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 34
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Yderligere oplysninger
Kan fås hos kontorchef Anne Birgitte Jæger, tlf. 24238910 eller konstitueret ledende overlæge Kristina Galsgaard, tlf. 51266190.
Ved ansøgning til cheflægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ringkøbing-Skjern Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Tinghusvej, 4, 6900 Skjern
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/vil-du-vaere-med-til-at-bygge-op-og-bygge-bro-i-skjern/wm94ix/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862297